Om os

Baskærlund er idyllisk beliggende lidt uden for Århus

Baskærlund er en privat landejendom, hvor vi i vores fritid - ved siden af vores 2 fuldtidsjobs - kombinerer vores egen interesse for heste med avl og tilhørende opstaldningsmuligheder med skønne faciliteter. Vi bor 15 km vest for Århus C ved Borum (nær Sabro, Tilst, Harlev, Lading m.fl.)



Vi synes at heste skal have lov til at være heste! Derfor har hestene hos os masser af plads, både sommer og vinter. Foldtid prioriteres højt - også i vinterperioden, hvor hestene går på fold 10-11 timer i døgnet; selvfølgelig med fri adgang til stråfoder og frostfrie vandkopper.

Opstaldning hos os foregår under ordnede og trygge forhold. Vi har styr på alle detaljer og klare aftaler med hinanden. Der er selvfølgelig opstaldninsgkontrakter på alle opstaldere og faktura fremsendes pr. mail til betaling pr. kontooverførsel eller mobilepay.

Vi blander os ikke i hvordan du passer din hest - vi er sikre på, du selv kender din hest bedst. Derfor er der hos os plads til mange forskellige tilgange til ridning - du vil ikke høre os kloge os på, hvad der er det "rigtige" at gøre.
Vi blander os kun, hvis hesten ikke bliver passet:)

Vi har forståelse for at ikke alle heste og hesteejere foretrækker det samme foder.
Derfor er der ikke inkluderet kraftfoder i vores forbrugspakker. Du er meget velkommen til at købe foder gennem os - vi sælger Naturmüsli fra St. Hippolyt; men vil du hellere bruge dit eget, er du hjerteligt velkommen. Der skal være plads til forskellighed.

Vi vægter en ordentlig tone i stalden meget højt., og vi har kun søde, voksne og ansvarlige opstaldere!

BASKÆRLUND - Opstaldning nær Århus | CVR: 3401952 | Skivholmevej 34, 8471 Sabro  | Tlf.: 26171220 | stald@baskaerlund.dk